Juni 2020

Det går stærkt i bifamilierne i juni og det ugentlige tilsyn er vigtigt:

• Udvikler bifamilien sig som den skal? Er der æg, larver, forseglet yngel?
• Har familien plads nok, – kan dronningen komme af med sine æg?
• Er der tegn på at familien er ved at gå i sværmtilstand? Er dronningen gået ned i æg-produktion? Er der sværmceller?
• Dronerammen skal skæres
• Der skal etableres småfamilier – det er din forsikring mod vintertab se her, Varroa.dk, – det er sværmhindrende og det er med til at nedsætte varroamide-trykket i bifamilerne
• Der skal laves parrekassetter klar til parring af jomfrudronninger
• Og ikke mindst så kan vi høste den første honning og den skal røres rigtigt!

Sværmer det? – sakset fra Bihusets nyhedsbrev:

“Maj og juni er højsæson for bisværme. Og tro mig, alle kommer på et tidspunkt til at opleve, at en eller flere af bifamilierne sværmer.

Mange biavlere bebrejder sig selv, når en familie deler sig, men der kan være andre årsager, som ikke entydig peger tilbage på biavleren.

Med dårligt vejr i flere dage, optager trækbierne en masse plads i stadet. Dronningen kan også gå ned i feromonproduktion. Eller varmen kan være for høj over mange dage.

Det er med andre ord ikke altid den klassiske forklaring, at biavleren ikke har fulgt med og bygget ud i tide, der er årsagen til at familien går i sværmtilstand.”

Husk at sværmning er helt naturligt for bierne, – det er deres måde at formere sig på. Det er os, biavlerne, der ikke ønsker at de sværmer og derfor forsøger vi at kontrollere det.

Der er to typer af dronningeceller, sværmceller og skifteceller; Er der mange, dvs 12-15 og sidder de i kanten af tavlerne er der typisk tale om sværmceller, – DU SKAL GØRE NOGET!

Er der få og sidder de i midten af tavlerne er der typisk tale om skifteceller, dvs. bierne er ikke helt tilfredse med deres dronning, hun kan være skadet, hendes feromonudskillelse er måske ikke så kraftig længere eller hun kan være gået ned i æglægning. HOLD ØJE!

Hvis familien er gået i sværmtilstand: Giv masser luft, fjern klodser i flyvesprækken, fjern dronninggitteret. Der kan lægges net i stedet for plastpladen, – menkun hvis de sværmer ved høj temperatur.

Virker disse tiltag ikke er man nød til at isolere dronning på et nyt magasin. Giv hende entavle med forsegletyngel og de vedhængende bier med, samt en fodertavle og en tavle med pollen.

Stil magasinet to meter bag den gamle familie hvis det er muligt.

Herefter gennemgåes den gamle familie, den dronningene er sværmet fra, hver 7 dag og alle sværmceller fjernes. Efter 14 -20 dage genforenes den gamle dronning med familen hun kom fra. Sæt magasinet med dronningen oven på med en avis i mellem.

Dette lykkedes dog kun hvis du får fundet og fjernet ALLE dronningeceller.

Du kan og prøve at lave sværmhindring efter den svenske metode,

Etablering af småfamilier – din forsikring mod vintertab

Juni er også en god måned at lave nye små familier, – det er beskrevet rigtig godt her, og der er link til små instrukstionsvideoer.

Om at parre jomfrudronninger i parrekassetter

En tommelfingerregel siger at dronningen i bifamilien skal skiftes hvert andet år, men det skal selvfølgelig vurderes for hver enkelt familie.

Fordelen ved at tilsætte en befrugtet dronning er at hun fortsætter hvor den gamle fjernede dronning slap, så der skabes ikke et “stop” i familien.

Du skal bruge:  en parrekassette, apifonda, flormelis, evt. en kagerulle, en rest kunsttavle, et plastikbæger med låg og en masse huller i, en spand med lunkent vand, en balje/kasse og en bibørste, samt en jomfrudronning i bur

Forbered parrekassetten  indendørs: Apifonda mættes med flormelis, massen skal være ”tør” – det gøres fordi apifonda når den bliver lun, bliver meget tynd og klistret og bierne,  i værste fald dronningen, risikerer at hænge fast i foderet.

Foderhullet fyldes.

Voksledere sættes i mini-rammerne, – det er vigtigt at de sidder rigtig godt fast. Varm en voksstykke op og lad dråberne falde ned og klistre vokslederen fast.

I bigården vælges en stor og stærk familie. Der skal bruges unge bier til pasning af jomfrudronningen, de bedst egnede findes i honningmagasinet.

Hvis du bruger dronningegitter i din driftform har du styr på hvor dronningen er, – ellers må du lokalisere hende, – det er vigtigt at hun ikke kommer med over i parrekassetten.

Placer baljen i nærheden af flyvesprækken.

Børst forsigtigt unge bier ned i baljen, – der skal bruges et bægerfuldt, spark let til baljen ind imellem, så trækbierne flyver hjem.

Fyld bægeret og sæt låget på. Dyp bægeret ned i spanden med vand. Tæl 1-2-3 hurtigt. Bægeret sættes til afdrypning – dette gøres for at ”tæmme” bierne.

Tag låget af den forberedte parrekassette, tag to af rammerne op så der er arbejdsplads.

Nu skal der arbejdes hurtigt og kontrolleret: Tag dronningeburet og træk forsigtig låget af, – sørg for at åbningen er nedad og ind over parrekassetten, vær sikker på  at dronningen lander i parrekassette.Tag bægeret med unge bier, ned med dem også, sæt hurtigt låget på. Så er et klaret!

Parrekassetten skal stilles indendørs et tørt og køligt sted i 6 dage. Placèr kassetten med den ene ende let hævet, ca. 1 cm, så evt. vand/kondens kan løbe fra.

Jomfrudronningen er parrings-klar ca. 7 dage efter at hun er krøbet.

Om aftenen på 6.dagen bæres jomfrudronningen og hendes hof ud og stilles et beskyttet sted med halv-skygge. Det er en god ide at placere kassetten let hævet over jorden, f.eks på et par mursten. Læg evt. en mursten på taget. Klodsen foran flyvehullet fjernes.

Lad parrekassetten i fred den første uge.

Nu venter dronningen på godt vejr. En vindstille, solrig dag hvor temperaturen er over 20 grader tager hun på parringsudflugt.

Ved en vellykket parring, vil der være æg i tavlerne efter 14 dage. Kvaliteten af parringen kan ses på at der er forseglet yngel efter 3 uger.

Dronningens ferromoner er fuldt udviklede efter ca 3 uger.

Brug kun velparrede dronninger, en ”god gammel dronning” er bedre end en dårligt parret ny!

 * * * * * * * * * * * *

Vores formål er at fremme biavlen på Bornholm.

Vi er en lokalforening under Danmarks biavlerforening. Lokalforeningen blev stiftet i i 1888 og har i dag knap 80 medlemmer.

Vi samler biavlerne på Bornholm for sammen at sørge for at der er et højt vidensniveau i forhold til pasning af bierne; vi deler erfaringer og opdaterer hinanden på ny viden.

Biavl lærer man ikke ved at se en youtube-video eller læse en bog, – “de gamle biavler” giver deres viden og bi-fornemmelse videre til “de nye biavlere”.

Vi er bi-kollegaer og der er altid en kollega at ringe til når usikkerheden melder sig “hvad går jeg nu”.

På “tirsdagsmøderne” gennemgår vi løbende gennem bi-sæsonen det aktuelle arbejde i bigården. Vi samles til tema-aftener med fagligt indhold og vi samles i mere afslappet form fordi “når man kender hinanden” er det lettere at spørge.

Honningbiernes betydning som en del at insektmassen der bestøver vores afgrøder er rigtig vigtig. Bierne lider under et ensidigt og ringe fødegrundlag og de er stærkt påvirkede af pesticider og i foreningen søger vi at tale biernes sag.

Vi tager gerne en bi-snak ved arrangementer rundt omkring på øen, måske vil det også være muligt at købe et glas honning.

* * * * * * * * *