Lørdag d. 3. november er der atter gourmetmiddag.

Lørdag og søndag d. 24 og 25. november:

Julemarked på Melstedgård.

* * * * * * * * * * * * *

Gå til bien og bliv vis

November. Suk, siger du måske. Jeg gør. Tågesuppe, storm, slud, sne.  Uf. November er på Bornholm én af de der måneder, som man godt kunne undvære. November, januar, marts. I de måneder burde man tage ned til varmen. Tenerife, ikke sandt: 26 grader om dagen, 18-20 om natten, fuld knald på ovenlyspæren og så en lille mojito ved poolkanten. Det har enhver biavler i hvert tilfælde fortjent efter den travle sommer, som har indbragt så meget guddommelig nektar til ganerne, at vi burde have fyldte tegnebøger. Tenerife: here we come!

Det har været en skøn sommer og et ikke mindre smukt efterår. Oktober har været klædt i sol og sommer og indianerfarver. Herhjemme plejer vi om smukke sommerdage at sige, at dem skal vi huske at  fortælle om, når det bliver vinter og vinden tuder udenfor. Det er egentlig Knud Rasmussen, der brugte dette udtryk, når han om vinteren i polarnatten skulle fortælle røverhistorier i menneskenes, inuitternes, land, Kalaallit Nunaat.

Og her i november har vi så muligheden. Så grib den! Det bliver der rig mulighed til den 3. november, når der er gourmetmiddag i Multihuset i Østerlars. En kæmpesucces sidste år og efter middagen at dømme ved vort 130 års jubilæum den 20. juli i år, så er standarden sat højt. Så se at få meldt jer til!

“Jamen” sagde Peter Plys “Det jeg bedst kan lide…” og så blev han nødt til at stoppe for at tænke, fordi selvom dét at spise honning var en meget god ting, var der altid et øjeblik lige før man begyndte at spise honningen, der var bedre end mens man spiste, men han vidste ikke hvad dette øjeblik hed.

Honningsmagningen for 2018, som jo også er en konkurrence under overskriften ‘den, der har lavet den bedste honning, vinder honningtyven’, er blevet afholdt. Og vor myreflittige referent, som også er vor elskede formand, kan fortælle, at der blev gået til smagningen med stor iver. Af billederne på vor Facebook-side fremgår det tydeligt, at der ikke

blev sjusket med prøverne, langt mindre anonymiteten. Det fremgår desværre ikke af billedet, hvem de heldige bivindere blev, men de har da optrådt andre steder i vort summende univers. Lad samtalen over bordene den 3. november afsløre denne lille detalje.  Vi, der ikke vandt, ønsker i hvert tilfælde tillykke!

Til alle klimanørderne er der store nyheder. F.eks. har landmændene på Bornholm fået lavet specielle bihoteller til vilde bier. Hele tre hoteller er det blevet til. Mandshøje og meget enkelt udført og med tilhørende halvtag, skulle det regne eller sne.  De mangler sted til det ene hotel og jeg kan da foreslå dem, at de placerer det i vor nye bigård ved Multihuset i Østerlars. Men ellers kan DR fortælle, at der nu er ved at blive udviklet bidroner, altså kunstige bier, der kan overtage arbejdet med bestøvning. På Harvard University er man endvidere

lykkedes med at efterligne biernes måde at flyve på og I Japan har man udviklet en særlig gelé, der gør det muligt at transportere pollen fra plante til plante. Fagre nye verden, men ikke så godt for vor lille forening, der må nedlægge stadekniv og røgpuster til fordel for en styreboks til dronefremføring. Jeg ser frem til lanceringen af den nye beebrain og vender naturligvis tilbage med nyt i sagen.

Jeg havde fornøjelsen af at læse Kristoffer Frøkjærs bog: Han gør det døde levende, om DNA-forskeren Eske Willerslev. Hamrende spændende læsning. Jurassic Park blegner i sammenligning. Tænk at celler lever efter at vi er døde. Godt nok beskadigede, fordi cellens evne til at reparere sig selv går til grunde ved udslettelse, men den lever og man kan få viden, ja, måske endda rekonstruere som i Jurassic

Park, om DNA-sekvenser, der endnu er intakte. Denne molekylærbiologiske  og palæontologiske landvinding er kun 30-50 år gammel og én af foregangsmændene er vor egen Eske Willerslev. Fantastisk. Nu er bien ligesom myren af så gammel dato og har så vidt vi ved ikke forandret sig, ej heller ændret måde at leve på, siden siden sin skabelse på trods af alle biavleres forsøg på det, så her er der måske intet nyt under solen, ja, måske er biens uændrede natur udtryk for dens tilpasnings- og levedygtighed under alle omskiftelige forhold. Også de klimatiske.  Ligesom rotter for øvrigt. Den tyske digter Günther Grass, som også er en fortrinlig tegner, er netop kendt for at tegne rotter. Og et yderligere argument for at bruge dette motiv er, at rotten efter hans  mening vil overleve, når alt andet er væk . Han skulle have været biavler, så havde han tegnet bier. De er meget smukkere.

Nå, men vi kom bort fra turen til Tenerife. Den bestiller jeg fluks og vil glæde mig til sol og varme og mojitos ved poolkanten og Teide og vandreture i Diabolo-kløften. Alle I andre kan i stedet glæde jer til gourmetmiddagen i Multihuset i Østerlars.

Hola!

og med håb om, at I finder frem i tågen.

 

61817total visits,76visits today