Det er 130 år siden at Bornholms Biavlerforening blev stiftet, – det er forhåbentligt ikke længere en hemmelighed, – 17 juni eller juli 1888 – årstallet er i et hvert tilfælde korrekt.

Gennem tiderne har honningbierne været almindelige husdyr på landet på lige fod med køer og høns.

Biernes honning tilførte det søde til husholdningen og blev brugt til at konservere madvarer. Honning blev brugt til at lindre en dårlig hals, en bullen finger og til at hele skinnebenssår. Af den fine voks støbtes lys til brug ved højtiderne, den blev brugt salver og man mente at bistik lindrede gigtsmerter.

Mange bornholmske gårde havde en indhegnet bigård på sydsiden af hovedhuset ofte skærmet af et valnøddetræ.

Bierne blev huset i halm.

Når honningen skulle høstes om efteråret blev bierne slagtet. De blev slået ihjel med svovldampe, vokskagerne blev skabet ud, døde bier børstet væk. Rene vokstavler for sig, honningkager for sig og resten blev lavet til bikugler som blev brugt til at lyse op i ovnen under brødbagningen.

Næste års honninghøst var afhængig af at man fangede de sværme der uundgåeligt gik. I sværmtiden blev gårdens gamle sat til at vogte bikuberne for at advisere når der gik en sværm. 

Sådan gik årets gang i bigården

 ’’’

I starten af 1880¨erne kom magasinstaderne med løse rammer til Bornholm. Det betød en helt ny måde at holde bier på.

Det var ikke længere nødvendigt at slagte bifamilerne når honningen skulle høstes, det var muligt at tilføre plads i takt med at bifamilerne udviklede sig om foråret, så sværmningen kunne styres, Ja, magasinstadernes indtog åbnede op for en helt anden forståelse af biernes liv.

Det var anledningen til stiftelsen af Bornholms Biavlerforening for ny viden skulle deles.

Dengang som nu var formålet at ” samle biavlere og andre med interesse for biavl i en lokalforening, der skal virke for biavlens fremme indenfor Bornholm.”

Og Bornholms biavlerforening har stadig sin berettigelse.

Bi-viden er noget der kræver erfaring – det er et gammelt håndværk der skal læres – you tube og bøger alene skaber ikke en god biavler.

Og bi-viden er noget af det vi deler i foreningen når vi mødes til vores tirsdagsmøde.

At lytte til de ”gamle biavlere” gør os alle klogere, og klogere biavlere betyder at vi bliver bedre til at passe på honningbierne og de har brug for os biavlere mere end nogensinde.

Der er stadig bisygdomme der skal bekæmpes, men en større trussel mod bierne er sprøjtemidler og et ensidigt fødegrundlag.

Honningbiernes betydning som en del at insektmassen der bestøver vores afgrøder, har aldrig været vigtigere og vores jubilæum er en rigtig god anledning til at sætte det på dagsordenen i folks bevidsthed, det har vi fejret hele dagen med offentligheden – og sikken dejlig dag det har været – TAK til alle der har givet en hånd med – og nu skal vi fejre os selv.

Det er måske lidt pudsigt at fejre et jubilæum på 130 år, men vi må gerne være stolte af at vores forening den blomstrer – og af at der er flere biavlere der har lyst til at være en del af foreningen

 – det er på den måde at vi sikrer os et højt vidensniveau og en god og sund bi-bestand der producerer kvalitetshonning om vi kan sælge for en ordentlig pris.

Jannie Jordal, Forkvinde, juli 2018.