Opslagstavlen – lidt af hvert

Har du noget du vil dele, stort som småt – send det til Jannie

Biavler:

– fra Wikipedia, den frie encyklopædi

“En biavler er en person der holder honningbier. I modsætning til andre dyr, der avles af mennesker, er bierne ikke under avlerens fulde kontrol. Bierne holdes ikke indespærret. Biavleren har normalt heller ikke avlen under fuld kontrol.Biavleren tilbyder efter bedste evne bifamilierne de optimale bolig- og leveforhold. Han høster deres indsamlede vinterforråd (honning) og giver som erstatning sukker.”

Honningsyp

– fra Wikipedia, den frie encyklopædi

“Honningsyp er en bornholmsk drik, som efter 2008 oplevede en renæssance, bl.a. i kraft af salg i diverse fødevare- og specialbutikker.

Ordet syp (etymologisk samme ord som sv. sup) svarer til en snaps eller en spids, altså en enkelt genstand fra brændevinsflasken.

Honningsyp er lavet af honning og snaps. Der findes mangfoldige opskrifter. Der er store smagsforskelle efter valg af forskellige typer snaps eller honning. Der kan også tilsætteskrydderier og krydderurter, og honningen kan erstattes af andre sødemidler som rørsukker, brun farin eller sirup. Ingen bornholmer ville bruge andet end honning. De fleste bruger et glas honning til en flaske snaps. Sypen kan røres med ske eller laves i en blender.

Den er gennemsigtigt gul og vil få et brunligt bundfald af pollen og bivoks, som nogen filtrerer fra, mens andre bare ryster flasken inden servering. Sypen serveres ved 12 grader.

Oprindeligt brugtes honningsyp (søder syp) og bitter med malurt (besker syp) eller andre smagstilsætninger for at dække den fæle smag af fusel. Tidligt blev honningsyp drukket af sølvbrændevinsskåle eller spist med ske i de rige skipper og bondehjem ved juletid. Eller den blev brugt som dyppelse til de tørre kommenskringler. Bornholmerne fik retten til at brænde snaps som tak for at skænke Frederik 3. deres ø til arv og eje i 1658. Privilegiet varede til 1864 og snapsen flød rigeligt i alle kredse på Bornholm”.

Et godt råd når du skal blande vinterfoder:

Jeg blander altid en sjat eddikesyre i den flydende hjemmelavede foderblanding. Sukkeret, som vi blander med vand, er roesukker, som består af nogle meget store molekyler, så store at bierne ikke kan bruge dem. Bierne skal nu selv nedbryde de store molekyler i sukkeret til mindre molekyler, før det kan lægges ind i cellerne. Men det tager både energi og kræfter fra bierne. Når vi slår en sjat eddikesyre i sukkerblandingen starter nedbrydningen af sig selv og vi letter biernes arbejde.

Roesukkeret nedbrydes til druesukker og frugtsukker, som har mindre molekyler, og det kan bierne anvende.

Det købte færdigfoder er lavet på samme måde, ved syrebehandling.”

Af Jens V Aae Christensen sakset fra Danmarks Biavlerforening

Supplement: Finn Bergendorff foreslår en ½ dl. eddikesyre pr. 25 l. foder, – lugter det for kraftigt skal mængden reduceres. Eddikesyre kan erstattes af eddike. Udover at foderet bliver lettere for bierne at bearbejde, forøger både eddikesyre og eddike sukkeropløsningens holdbarhed og overskydende blanding kan holde sig til næste år.

******************************

Farvekoder for mærkning af dronninger

Årsfarven for år 2017 er gul

Blå Endetal 0 og 5

Hvid Endetal 1 og 6

Gul Endetal 2 og 7

Rød Endetal 3 og 8

Grøn Endetal 4 og 9

******************************

 “Biavlens skytshelgen var Sct. Ambrosius: Hans ansigt blev landingssted for en bisværm i år 340.”
    • 1. præmie for honning tildelt postbud H. Olsen Aakirkeby, 1942
      1. præmie for honning tildelt postbud H. P. Olsen, Aakirkeby, 1942

 

biavl – honning – bornholm – bestøvning – bisværm