130 års jubilæum

Ju-BI-læum 20. juli 2018

Link: Biavl som landbrugets poesi – jubilæumsskrift af Hardy Lund Olesen.

Link: Formandens jubilæumstale

Pressedækning i forbindelse med jubilæummet:

Ekko 20. maj 2018 – ca. 20 min. inde i programmet

Mellem os i sommerlandet 13. juli 2018

TV-Bornholm, jubilæumsomtale 20. juli

TV2-Bornholm, nyhederne kl. 19.30 20 juli

* * * * * * * *  * * *

Røg og løg og ond kvinde, får mands øjne at rinde

 

Pollenpiloterne sendes afsted

 

Jeg ved ikke, hvorfor dette gamle ordsprog får mig i gang, men mon ikke mindelser om både piberygning, røg i køkkenet og kvinders lunefuldheder sværmer i luften. Der er i hvert tilfælde kommunikative røgringe på vej. Måske skyldes det det igangværende brændingsforbud eller vort netop afholdte jubilæum på Melstedgård måske dette, at det hører en gammel og svunden tid til som denne dag bidrog med sine smukkeste rammer. Ligesom gaven fra fordums tider til vor biavlerforening: en

MadLAB

biavlerrøgpusterpibe. Sammenhængen mellem røg og løg og kvinder og mænd og køkken har intet, skal det understreges her, med de gastronomiske bedrifter på selve dagen at gøre. De var, både hvad madLAB og tilberedningen af gourmetmåltidet for de særligt indbudte om aftenen gælder, af en helt anden sublim karakter.

Opskrift på gammel honninghostesaft

Dagen var længe forberedt. En hårdt arbejdende bestyrelse med vor elskede forkvinde Jannie i spidsen har gennem det meste af foråret holdt det ene møde efter det andet, skrevet artikler, afholdt fjernsynsinterviews og udsendt pressemeddelelser i en lind strøm. Og intet af det, intet, har været forgæves. Dagen levede i alle henseender op til forventningerne og mere til og var alle anstrengelserne værd.

ADAM – den første biavler slynger

Lige fra tidlig morgen var alle i fuld sving. Der blev kørt to magasiner honningtavler ind, tosolds slyngen stillet frem, skrællebakke og -gaffel anbragt nær ved, foreningens udstilling, Birte og Finns udsalg sat op, vort nye præsentationsbistade sat op og museet havde allerede dagen før lavet en

Spørgetime

lille udstilling af gamle rekvisitter og billeder.

Og så tog løjerne fart. Pollenpiloterne fløj ivrigt rundt mellem stationerne og løste opgaver, honningtavler blev skrællet, slynget og børn og barnlige sjæle fik deres egen honning på glas og med hjem. Nogle fik sig  honnusyp og hostesaft til halsen og

Opgaveløsning

opskrift med hjem.  Andre fik udfyldt en tipskupon med både lette og svære spørgsmål. Overalt og dagen igennem summede det lystigt i alle kroge af den smukke gamle gård. Mange gik igennem

BI-samling

tælleapparatet den dag og fik sig en kæmpe oplevelse.

Og aftenen, middagen for alle os biavlere, hædersgæsterne på denne 130 års jubilæumsdag, jamen, det var en fornøjelse, en nydelse af en anden verden. Dejlig mad, god stemning, glade sommeransigter ovenpå en lang og god dag.

Bordpynt til en festlig aften

Og næste år, venner, så holder vi 131 års jubilæum. Hvorfor ikke? Vi har brug for røg og løg og god kvinde, de får nemlig alle tre en bimands øjne til at skinne. Sådan sagt i en BIsætning.

GLIMT FRA DAGEN IGENNEM:

   

                   

Højvang honnings billede.

 

 

 

 

 

374total visits,5visits today

biavl – honning – bornholm – bestøvning – bisværm