Honning-øl

Ølbrygning med honning

Lars Madsens opskrift   OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Husk alt værktøj – gryder – beholder og flasker skal være rengjort og desinficeret

”Jeg vil her kort beskrive hvordan man brygger 20 liter øl.  Den første opskrift er på Middelalder øl og den næste på Moderne øl, – Moderne øl er delt i to perioder: efter 1450-1500 kom humlen hertil og efter 1879, hvor man har styr på gæren.

Start med at varme 20 liter vand op til 80 grader, kom 6 kg karamelmalt i mæskekaret og 400 til 500 gram sort malt. Hæld varm vand på malten, så den har en temperatur på 67-68 grader (ca. 14 liter vand). Rør godt rundt og lad det stå i 3-4 timer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nu skal temperaturen op over 75 grader i 15 minutter: hæld ca. 6-8 liter kogende vand i og mål temperaturen.

Tap nu ca. 1 liter urt af og hæld det roligt tilbage igennem mæsken. Gentag dette 8 til 10 gange.

Så er det nu vi skal til at bestemme om det skal blive til Middelalder øl eller Moderne øl…..

 

MIDDELALDER ØL:

Er det Middelalder øl:

Nu skal vi separere (si) urten. Lad urten løbe med samme hastighed som det til den tid skal forlade legemet, ned i rengjorte gærkar.

Når alt er løbet ned, måles temperaturen. Er den 20-27 grader? Mål vægtfylden (oechler), – den skal være 1065 eller der over.

Tilsæt gær og monter gærlås. Stil væsken mørkt ved en temperatur på ca. 20 grader i 8 – 10 dage eller til der er 6-7 minutter mellem hvert ”bløb” fra gærlåsen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA
Nu stikkes øllet om i en ren beholder. Der udtages en prøve til smagning og vægtfylden måles; den skal nu ligge på ca. 1000 til 1010 oechler.

Tilsæt 1,5 – 2 kg flydende honning. Sæt igen væsken til gæring til der er 6-7 minutter mellem hvert ”bløb” (det kan tage fra 2 til 8 uger).

Mål og smag, tap over i en ren beholder og tilsæt 6 gram rørsukker pr. liter øl. Rør godt rundt, lad det stå i ca. 30 minutter.

Tap øllet på flaske og sæt det på lager (skal lagres mørkt, køligt og oprejst). SKÅÅL!!!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

MODERNE ØL:

Er det mere moderne øl, så er der nogen der taler om noget fremmet, – jeg tror de kalder det humle.

Nu skal vi separere (si) urten. Lad urten løbe med samme hastighed som det til den tid skal forlade legemet, ned i en rengjort gryde, der kan rumme ca. 30% mere end der skal være i den, da det skummer meget.

Humlekogning:

Bitter-humle koger med i 90 minutter – Aroma-humle koger med i 10-15 minutter (det kan typisk være 1-3 forskellige, alt efter smag og behag.

Bring urten i kog, – den skal bulder-koge uden låg. Kom nu bitter-humlen i og lade den koge med i 90 minutter. Efter 90 minutter tilsættes aroma-humle efter smag og den koger videre i 10-15 minutter.

Sluk for varmen og tag humleposerne op. Køl urten ned til 20 rader indenfor 30 minutter, – dette gøres ved at pumpe urten igennem et køleanlæg eller sænke en kølespiral ned i gryden.

Når urten er kølet ned og tappet over i et rent gærkar, måles temperaturen. Er den 20-27 grader? Mål vægtfylden (oechler), – den skal være 1065 eller der over.

Tilsæt gær og monter gærlås. Stil væsken mørkt ved en temperatur på ca. 20 grader i 8 – 10 dage eller til der er 6-7 minutter mellem hvert ”bløb” fra gærlåsen.

Nu stikkes øllet om i en ren beholder. Der udtages en prøve til smagning og vægtfylden måles; den skal nu ligge på ca. 1000 til 1010 oechler.

Tilsæt 1,5 – 2 kg flydende honning. Sæt igen væsken til gæring til der er 6-7 minutter mellem hvert ”bløb” (det kan tage fra 2 til 8 uger).

Mål og smag, tap over i en ren beholder og tilsæt 6 gram rørsukker pr. liter øl. Rør godt rundt, lad det stå i ca. 30 minutter.

Tap øllet på flaske og sæt det på lager (skal lagres mørkt, køligt og oprejst). SKÅÅL!!!”

 

Lars Madsen – Nybroej 11, Østerlars – 3760 Gudhjem

Tlf.nr. 56495066/20475066 – Mail: Lars@madsen-bornholm.dk

Sortkrudt, Øl & Middelalder  *   www.madsen-bornholm.dk

 

 

 

1852total visits,1visits today

biavl – honning – bornholm – bestøvning – bisværm